Dansehold
Dansehold med afsæt i moderne dans.
Dans handler om leg og om at udtrykke sig uden et praktisk formål – vi bevæger os, fordi det er spændende, sjovt og undersøgende.
I dansen vender vi tilbage til kroppen. Vi mærker, at vi har en krop, og at vi er i den. Vi undersøger, hvordan kroppen kan bevæge sig, og hvordan den kan udtrykke følelser, stemninger og idéer. Hele kroppen er i spil: fra store bevægelser til små detaljer som en finger, en tå eller en albue.
Vi lærer koreografier, bevægelsesmønstre og trin, men arbejder også med danserens håndværk: Hvordan bruger vi kroppen i rummet? Hvordan finder vi fokus, er til stede på scenen og performer? Eleverne skaber også deres egne koreografier og bevægelser.
Gennem lege og forskellige opgaver udforsker vi bevægelse, rum, musik og relationer til hinanden.
Danseholdene er for alle, der har lyst til at bevæge sig, danse og have det sjovt.
Hold 1, (7-9 år / 1.-3. kl.) mandag kl. 15.00 - 15.45
Fokus på leg, fantasi, rytme og bevægelsesglæde. Vi udforsker kroppen gennem dans, musik og kreative opgaver.
Hold 2, (10-12 år / 4.-5. kl) mandag kl. 16.00 - 17.15
Vi arbejder med koreografi, improvisation og samarbejde. Eleverne udvikler kropsbevidsthed og lærer at performe foran andre.