Louise Høegh

 Sang Kor

Jeg hedder Louise, er 34 år og underviser i rytmisk solosang og kor. Sang har altid været en stor og vigtig del af mit liv, der giver stor glæde og fællesskab. Jeg synger i forkellige orkestre og elsker at optræde. Jeg har undervist i over 10 år og bliver stadig fascineret af at der ikke findes to ens stemmer eller mennesker, så en sangtime vil altid være forskellig. Jeg elsker at se den glæde der opstår, når man synger og arbejder med stemmen og musikken. Og så er jeg meget glad for Ringsted musikskole, som er en utrolig dejlig arbejdsplads og et sted med gode visioner og hjertet på det rette sted. Jeg er uddannet fra musikkonservatoriet i Århus, og flyttede i 2006 til København. Det gjorde mange af mine venner heldigvis også, og der er også kommet nye venskaber til, som jeg holder meget af at ses med og spille musik med. Jeg komponerer selv og er ved at videreuddanne mig på VoiceEmbodiment, som er en uddannelse for professionelle sangere. Jeg er kæreste med Palle, der også er sanger og guitarist, og vi bor i vores dejlige lejlighed med alle vores instrumenter på Østerbro.

Email: louisehoegh@hotmail.com
Telefon: 22 98 40 97
Tilbage til personale-oversigten